ORDBOG

STRATIFICERING KOLD/VARM

Kold stratificereing: Fyld en pose med Spaghnum eller vermiculite. Tilsæt  vand så mediet bliver tilpas fugtet, ikke våd. Ibland så frøene og der lukkes for posen som lægges ved 0-5 oC i angiven periode. Det er en god idé at vende posen jævnligt da fugten altid trækker lidt nedad. Kig jævnligt til frøene, er der nogen der spirer før tid sås de straks.

En alternativ metode er at så frøene i det sene efterår og blot lade dem stå ude vinteren over. De skal stå beskyttet mod for meget vand samt gnavere som hurtigt opdager lækkerierne.

Varm stratificering: Fyld en pose med Spaghnum eller vermiculite. Tilsæt  vand så mediet bliver tilpas fugtet, ikke våd. Ibland så frøene og der lukkes for posen som lægges ved 20-25 oC i angiven periode. Det er en god idé at vende posen jævnligt da fugten altid trækker lidt nedad. Kig jævnligt til frøene, er der nogen der spirer før tid sås de straks.

SCARIFIKATION

Betyder at frøene skal såres før såning. Dette gøres lettest ved at lægge frøene i blød i lunkent vand i 1-2 dage, hvorefter man enten tager en skarp hobbykniv og forsigtigt skærer hul på skallen af frøet, ellers tager man et stykke fint sandpapir og sliber hul på skallen.

Nogle frø skal i stedet overhældes med kogende vand for at bryde vokslaget på frøene. (f.eks Cercis - judas træer, Delonix regia, Black coral pea mfl.)

DOUBLE DORMANCY

Nogle frø kræver en dobbelt hvile/kulde periode, dette kaldes double Dormancy / Dobbelt Dvale. Disse frø sås i efteråret og man lader dem stå ude vinteren, sommeren og den efterfølgende vinter over - de vil så spire det næstkommende forår. I denne gruppe finder man Magnolie, Duetræer, Oliven mfl.